Der var lagt op til et tæt lokalopgør mellem FC Storebælt og Høng GF i serie 2 pulje 3.
Det blev dog ikke så dramatisk og tæt da forskellen i dagens match mellem de to hold viste sig at være for stor i hjemmeholdets favør.
Vi startede rigtig godt og fik lagt et godt pres på udeholdet. Det blev også til en fortjent scoring ved Rasmus Jørgensen som på oplæg fra Patrick Madsen sparkede bolden i kassen. Derefter havde Høng en god periode på 15 min hvor udligningen også faldt efter lidt tilfældigheder. Men sikker scoring.
Vi fandt dog hurtigt tilbage i rytmen efter Jonas Hedegaard kom på banen igen efter ti minutter på sidelinjen. Det bliver 2-1 fem minutter før pausen igen ved Rasmus Jørgensen som sparker bolden i nettet på kanten af feltet på en klassisk afslutning langs jorden.
Vi snakker i pausen om at prøve at afgøre kampen hurtigst muligt og fortsætte vores pres. Der går også kun fem minutter af anden halvleg da en Høng spiller nupper bolden med hænderne i feltet. Dommeren markerer med det samme at det er hånd på bolden og Christian Thomsen scorer stensikkert fra 11 meter pletten. Vi fortsatte frem i banen og efter en times tid nedlægger Høng-keeperen Martin P efter han runder ham. Klokkeklart straffe og dommeren peger selvfølgelig igen på pletten. Det bliver dog med en markspiller på pinden da keeperen må til afkøling i ti minutter. Christian Thomsen scorer sikkert endnu engang og kampen var afgjort.
Der går kun fem minutter mere da Patrick Madsen løber dybt og fra baglinjen spiller bolden skråt tilbage og Kasper Rich sparker bolden sikkert i kassen til en fortjent 5-1 føring. Med 25 minutter tilbage ryger vi på cruisecontrol selvom både Ümid Ghadimi og Frederik Nygaard må se flere kæmpestore kontraer ryge ud i ingenting.
Vi vinder kampen fortjent og der skal kun lyde ros til alle 14 spillere for en mandfolkeindsats både spillemæssigt og med motivationen helt i top.
Kampens FC Storebælt spiller(e) blev i dagens anledning de dobbelte målscorere Rasmus Jørgensen og Christian Thomsen med fem stemmer hver.
På lørdag venter der så endnu en svær kamp i serie 2. Vi skal møde Fårevejle BK på udebane kl 15.30. Vi mødte Fårevejle BK i sidste sæsons seriepokal og ved det er et godt hold som kræver god forberedelse og energi hvis de skal besejres.
Derefter byder vi igen på kamp på GL.stadion lørdag den 24 september og ja faktisk to uger i træk. Nemlig mod Himmelev/Veddelev BK og derefter venter Jyderup BK. Begge kampe kl 15.30.
Tak for en god lørdag eftermiddag på Korsør stadion.
Thomas manager Johansson