1129

Indgået aftale mellem Puma og FC Storebælt gennem Solrød SportUdskriv side

Pressemøde, Korsør den 4. februar 2009. 

Patrick i midten i det nye spille sæt omgivet af Michael Flyger fra Solrød Sport,                                                                      samt en stolt formand Ebbe Jens Ahlgren.

Jeg vil godt byde jer alle velkommen til dette pressemøde, hvor vi dels vil fortælle om den flotte aftale, som er indgået mellem Puma, Solrød Sport og FC Storebælt.
Jeg vil godt præsentere Michael Flyger, som kommer fra Solrød Sport og er den, som har forhandlet med os omkring et sponsorat med Puma.
Jeg vil godt starte ved dannelsen af FC Storebælt, som er resultatet af fusionen mellem de to gamle klubber Halskov B98 og Korsør Boldklub, hvor førstnævnte blev dannet i 1942 som den gamle arbejderklub AIF og Korsør i 1903.
I dybeste respekt for, hvad de to gamle og traditionsrige klubber hver i sær har gjort for byens borgere, ja så vil jeg godt åbne døren for Korsørs nye fodbold klub, der er byens klub, og hvor unge som gamle frit kan udfolde sig i denne så dejlige sportsgren som fodbold nu engang er.
Vi har hele vejen lagt vægt på, at når turneringen starter op om ganske kort tid, så vil alle spillere i FC Storebælt bære vores nye klubdragt, og det lige fra årgang 00 til superveteranerne, idet det er klubbens målsætning, at vi ikke gør forskel her i klubben uanset om man spiller brede eller elite. Her i klubben er alle repræsentanter for FC Storebælt.
For at synliggøre os i byen og lokalområdet vil hver spiller mod en brugerbetaling på 150 kr. kunne købe en klubdragt, som viser at det er i den nye klub man spiller fodbold.
Det er klart, at når man skal iklæde godt 500 spillere i den nye klub fra top til tå, ja så er det et must, at der skal skaffes midler og endda rigtig mange af dem.
Vi opfordrede derfor gennem pressen til at diverse tøj producenter samt både lokale og ikke lokale forretninger indsendte et skriftligt forslag til et sponsorat omkring klubbens spilledragt samt medicintaske bolde mv.
Jeg kan oplyse, at vi har fået rigtig mange henvendelser omkring en sponsoraftale med FC Storebælt, og jeg må sige alle tak for det store arbejde i har lagt for dagen i at udfærdige tilbud mv. og for de mange flotte tilbud, som er kommet frem.
FC Storebælt er jer alle dybt taknemlige over dette, men det er jo også klart, at man kun kan indgå aftale et sted.
Her var udkastet fra Solrød Sport omkring en sponsoraftale mellem dem, Puma og FC Storebælt helt klart det største tilbud, så vi måtte lige have en samtale med Michael Flyger igen, hvor vi fik de sidste detaljer på plads for en tre års aftale, som er identisk med den, som præsenteres for jer her i aften.
Jeg kan godt løfte sløret for, at det er den største sponsoraftale omkring beklædning, som der er indgået i nogen af de to gamle fodboldklubber gennem tiden.
Vi taler om beløb, der nærmer sig 250.000 kr. på denne tre års aftale, så det er virkelig noget, der hjælper, når vi nu skal ud og investere i spille sæt samt fritidsdragter til alle.
Som en del af sponsorudvalget tror jeg, at den store interesse for FC Storebælt skal ses i lyset af, at vi nu endelig har fået dannet en ny og stor fodbold klub her i Korsør og med al ære og respekt, så har byen ikke været stor nok til så mange klubber.
Jeg vil til sidst inden vi præsenterer spille dragten sige jer tak fordi I kom forbi, og så vil der naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål til både Michael og jeg samt til at tage billeder.

Venligst Ebbe Jens Ahlgren
Formand i FC Storebælt