I pinsen drog femten spillere, to ledere og syv forældre fra FC Storebælts U16 afdeling af sted til Waalwijk i Holland for at deltage i Waalwijkse Voetbalvereniging International Toernooi 2011. Vi tog af sted fredag eftermiddag og skulle tilbagelægge godt 800 km. Ved grænsen mellem Danmark og Tyskland blev der provianteret godt fra alles sider, så vi ikke skulle stå nede i Holland og mangle noget.
Ved midnatstid nåede vi frem til det super gode hotel, som stævnelederen Peter, havde booket til os. På samme hotel skulle Slagelse B&I?s U19 hold også bo, da de også skulle deltage i den samme turnering. Og da de også havde medbragt en del forældre, så kunne alle de voksne sidde og hygge sig i hinandens selskab om aftenen, når drengene ellers rendte rundt og foretog sig alle mulige andre ting, heriblandt lektielæsning da nogen af dem havde nært forestående eksamener.
Vi var kommet i pulje med VFR Wellensiek fra Bielefeld i Tyskland, v.v. WSC Waalwijk fra Holland og KSP Polonia Warszawa fra Polen. Turneringen var indrettet som en dobbeltturnering, hvor vi skulle spille 3 kampe lørdag og 3 kampe søndag, for herefter at slutte af med en placeringskamp mandag inden hjemrejse til Danmark igen.
Lad det være sagt med det samme, uden at det skal bruges som en dårlig undskyldning. Vi havde på INGEN måde dommertække, og når de så samtidig snakkede ekstrem lidt engelsk, og vores hollandske ordforråd kunne tælles på én finger, samtidig med at det i kampene var tilladt at spille lige så hårdt som i Premier League og lidt til. Så skulle det blive svært.
I den første kamp imod VFR Wellensiek var vi langt fra klar. Drengene skulle lige tunes ind på tempoet i kampene og vi tabte helt fortjent 4-0 til et hold der var bedre end os, og frem for alt mere klar. I kamp nummer to skulle vi spille imod de lokale helte fra v.v. WSC Waalwijk. Her begyndte fadæserne ellers. Vi førte 0-1 ved pausen og det så ganske lyst ud. Så mente v.v. WSC Waalwijk at de lige manglede en forstærkning, og gik så i pausen op efter en U19 spiller, der dog var spilleberettiget som U17 spiller, men tilmeldt U19 turneringen. Og da reglerne sort på hvidt sagde at man kun måtte deltage for ét hold i turneringen, spillede han dermed ulovligt. Vi endte med at tabe kampen 2-1, og spilleren der spillede ulovligt scorede det afgørende mål. Vi gjorde selvfølgelig stævneledelsen opmærksom på den pinlighed det måtte have været, at deres hjemmehold snød. Men det fik desværre kun konsekvenser for deres U19 hold, fordi han var spilleberettiget for U17 holdet. Men vi fastholdte uden dog at få noget ud af det, at han havde spillet ulovligt, da han ikke var noteret på det rigtige holdkort. Dette var vi selvfølgelig noget fortørnede over. I dagens sidste kamp skulle vi op imod KSP Polonia Warszawa. Her dominerede vi kampen qua vores fysiske overlegenhed imod nogle små teknisk meget dygtige polakker. Vi vandt kampen 1-0, men burde have lavet et mål eller to mere. Vi drog herefter tilbage til hotellet og nød en tre retters menu.
Nu var det dag to, og drengene vågnede op med nogle ømme stænger som vi lige skulle have gang i igen. I dagens første dyst, var det igen VFR Wellensiek som vi skulle op imod. Denne gang var vi meget bedre med, ment på den måde, at vi viste det engagement som vi manglede i den første kamp. Vi tabte igen, denne gang 4-1, men det skulle ses i lyset af at vi i anden halvleg sparrede nogle af de bærende spillere til de to sidste kampe, som for os var ultra vigtige. Nu var det tid til hævnens time imod v.v. WSC Waalwijk. Vi vidste at dommeren på ingen måde ville give os nogle fordele. Men alt der skulle til var en taktisk justering fra trænernes side, samtidig med at drengene viste et arbejdsraseri af en anden verden. Tacklingerne fløj til højre og venstre (vel og mærke, rene tacklinger som vi kender dem i Danmark), duellerne blev vundet, og det hele blev krydret med flot fodboldspil. Det blev til en yderst fortjent sejr på 3-1. Stillingen i puljen var nu således at vi i den sidste puljekamp imod KSP Polonia Warszawa kunne nøjes med en uafgjort, hvis bare de suveræne tyskere fra VFR Wellensiek slog v.v. WSC Waalwijk. Hvis de spillede uafgjort skulle vi vinde. Vi gik ind til vores egen kamp, med det ene mål for øje, at vi ville vinde den kamp. Og så måtte vi se hvad det rakte til. Vores egen kamp imod KSP Polonia Warszawa var en meget lige kamp, og helt hen til tre minutter før tid stod den 0-0. Men så skulle dommeren lige gøre opmærksom på sig selv. En polak skød fra distancen ind imod vores keeper, en anden polak stod i klokkeklar offside, da han spærrede udsynet for vores keeper. Vores keeper reddede lige nøjagtig bolden, men slog den så ud i fødderne på en polak der ikke stod i offside. Alt dette skete, men heldigvis passede linjedommeren sit job og vinkede korrekt offside. Men efter et par minutters (jep minutter!) diskussion, valgte dommeren at over-rule sin linjedommer til vores store frustration at godkende scoringen. Vi slog straks kontra og fik scoret. Men mere blev det ikke, og da VFR Wellensiek-v.v. WSC Waalwijk forblev 0-0, skulle vi med dommerens uønskede hjælp, om mandagen spille om 5.-6. pladsen, i stedet for om 3.-4. pladsen. Efter kampen kom linjedommeren endda hen og sagde at han stod ved sin beslutning om at der var offside, og han sagde oven i købet at dommeren havde forklaret ham, at han alligevel nok ikke skulle have godkendt scoringen. Ekstremt bittert. Om aftenen skulle drengene spise ovre på den lokale skole sammen med alle de andre deltagende, imens tog de voksne hjem på hotellet og nød endnu en tre retters menu i ro og mag.
Om mandagen var det store hjemrejse dag, men inden rejsen skulle en kamp imod Xerxes DZB fra Rotterdam i Holland, om 5.-6. pladsen lige overstås. Og den skulle virkelig kun lige overstået. For vi fik en lektion på 4-0. Drengene havde simpelthen ikke mere at skyde med, og den rigtige indstilling, der bl.a. indeholder fight, må være blevet glemt på hotellet. Da drengene havde været i bad, og fået spist lidt mad, og bilerne var pakket, lå nu en 800 km. Lang køretur tilbage til Danmark og ventede.
Alt i alt har det været en rigtig god tur til det hyggelige Holland, hvor spillere såvel som trænere og forældre har hygget sig rigtig meget i hinandens selskab, og hvor spillerne faktisk har gjort en rigtig god figur i en U17 række A turnering, på trods af i til daglig har gjort jer i U16 række 2. Det kan i godt være stolt af.
Trænerteamet og drengene vil også gerne lige slutte af med en speciel stor tak til Per og Tina Venzel for den store indsats i har ydet, for at få stablet denne tur på benene. Det er vi yderst taknemmelige for. Så tusind mange tak herfra. Der skal også lyde en stor tak til forældrene, der tog med til Holland og støttede op omkring os og sørgede for frugt og mad under og efter kampene.
Til de interesserede kan jeg informere om at finalen blev vundet af GKS Katowice fra Polen over VFR Wellensiek fra Tyskland.
Med sportslig hilsen
Dennis Jørgensen, FC Storebælt