|
| U6 til VM Holdnyheder 5. juni 2011 - 21:01 af: Kenneth Freisleben Schmidt i Fuglebjerg På en dag med højt solskin spillede U6 stævne om Vestsjællands Mesterskaberne
3 kampe skulle gennemføres og i den første mødte vi de evige normalt jævnbyrdige "rivaler" fra Skæskør.
Hvad drengene havde fået til morgenmad vides ikke - men de gik ind til kampen med fuld fart og gejst og nærmest spillede modstanderne af banen. Resultatet blev 5-0.
I kamp nr. 2 skulle vi møde Fuglebjerg - et hold vi tabte til i sidste runde. Derfor var der lagt op til revance, og det fik vi. Lidt lavere niveau, men stadig på forsøg med at spille bolden, og så nogle gode enkeltmandspræstationer gjorde at vi vandt 4-1.
Sidste kamp var mod Vemmelev - et hold som vi i denne sæson har haft godt styr på. Desværre var de kun 4, så det blev til 4-mands i stedet for 5-mands.
Senere i kampen blev det 3-mands for vores vedkommende, niveauforskellen var desværre for stor og vi spillede derfor 3 mod 4 i 2. halvleg. Resultatet blev en sejr på 8-1
3 sejre og drengene var stolte og det blev ikke mindre da de fik hængt guldmedaljerne om halsen. Tak for opbakningen til alle forældrene.
Kampene var afrunding på DGI turneringen og det var tydeligt at se den udvikling spillerne har været igennem i det forgange år. Fra at være egoister (i ordets bedste forstand - som de nu er i den årgang) til at forsøge at spille fodbold og være en del af et hold. | |