Menu

Pigetrænere til U6-U8

image
Rune Ravn
09. maj 2021 kl. 12:11
FC Storebælt søger en eller flere pigetrænere til U6-U8

I foråret har vi startet fodbold op for fodboldglade piger, og der er lynhurtigt kommet nogen til. Men nu står vi uden trænere til holdet og vil gerne snarest muligt finde nogen, der ønsker at stå for træningen, så vi stadig kan tilbyde pigerne at komme og spille fodbold. Det er en flok nystartede piger, hvor leg og sjov med bolden er i fokus. Der er også engagerede forældre, der kan hjælpe til ved træningerne. Lyder det ikke sjovt?

Hvad kan vi tilbyde dig som træner i FC Storebælt: 

- En organisation med stor klubånd og fokus på sociale arrangementer
- En trænerpakke med tøj og skattefri omkostningsgodtgørelse iflg. aftale og gældende regler på kr. 2.000 årligt.
- En dialog om påbegyndelse eller videreførelse af træneruddannelse

Derudover har DBU udarbejdet en lang række værktøjer til trænere, så det er nemt at gå til, når man tilrettelægger fodboldtræning for de mindste.


Hvad forventer vi os af dig som træner i FC Storebælt: 

- At du tager dig af det praktiske på din årgang, ift. træning tirsdage og torsdage 1630-1730 samt evt. kampe i weekenden.
- Er engageret i foreningslivet og klubbens samt holdets udvikling
- Giver plads til alle børn uanset niveau, har gode pædagogiske evner og skaber gunstige rammer for trivsel og udvikling hos spillerne 
- Har god dialog med spillere, forældre og andre ledere i klubben 
- Er indstillet på at tage træneruddannelse eller supplere nuværende

Der indhentes børneattest, da virket omfatter direkte kontakt med børn under 15 år.

 

Lyder det som noget for dig, så kontakt Børne- og ungdomsformanden i FC Storebælt

Kristoffer Dollerup: Dollerup24@gmail.com eller tlf. 29322373

 

Vi glæder os til at høre fra dig.


De bedste fodboldhilsner,

FC Storebælt