Menu

FC Storebælt søger flere trænere til U6-U10 Piger

image

FC Storebælt søger flere trænere til U6-U10 Piger

 

I FC Storebælt har vi et hold fyldt med piger, som elsker fodbold. Holdet bliver større og større, og for at give pigerne den bedste træning og de mest meningsfulde oplevelser ved stævner, har vi valgt at dele holdet mere fast op i to. Pigerne på holdene er aktuelt mellem 5 og 10 år. I den forbindelse søger vi flere trænere, som har lyst til at være med tirsdag og torsdag kl. 16:30-17:30. De to hold kommer fortsat til at træne samtidigt (ved siden af hinanden) og have samlet styring, så vi kan hjælpe hinanden i forhold til det praktiske, det administrative, samt dække ind ved sygdom, fravær og lignende.
Du kan se mere om holdet her

Stillingen skal besættes snarest.

 

Hvad kan vi tilbyde dig som træner:

  • En organisation med stor klubånd og fokus på sociale arrangementer
  • En trænerpakke med tøj og skattefri godtgørelse iflg. nærmere aftale efter gældende regler.
  • Relevant træneruddannelse til påkrævede niveau (EUFA C-licens)

 

Hvad forventer vi os af dig som træner:

  • At du tager dig af det praktiske på årgangene, ift. træning og kampafvikling (2-3 gange ugentligt)
  • Du kan i udgangspunktet deltage ved træning de nævnte tirsdag og torsdag eftermiddage, men aftaler selv med det øvrige trænerteam, hvis der er dage du er forhindret.
  • Er engageret i foreningslivet og klubbens udvikling
  • Giver plads til alle børn uanset niveau, har gode pædagogisk evner og skaber gunstige rammer for trivsel og udvikling hos spillerne 
  • Har god dialog med spillere, forældre og andre ledere i klubben og arbejder med positiv feedback til alle
  • Er indstillet på at tage træneruddannelse eller supplere nuværende

Der indhentes børneattest, da virket omfatter direkte kontakt med børn under 15 år.


For flere oplysninger eller spørgsmål, der ønskes afklaret, kontakt da:

Rune Ravn, formand@fcstorebaelt.dk, tlf. 50598982

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.


De bedste fodboldhilsner,

FC Storebælt