Menu

Trænere til U11/U12-2 Drenge

FC Storebælt søger trænere til vores U11/U12-2 Drengehold

 

I FC Storebælt søger vi en eller flere trænere til vores kombinerede U11-12 hold af drenge. Holdet skal efter planen niveauinddeles, fordi der er oplevet så stor tilgang, at der skal flere hænder til at tilbyde tilstrækkelig høj træningsmængde og kvalitet og fordele arbejdsbyrden for trænerne. Holdet består af 35-40 spillere, der ønsker en målrettet og udviklende træning, med øje for det sociale, som altid har været højt prioriteret. Træneren forventes at stå for afvikling af træning og kampe for 2. holdet, og skal kunne tilbyde god fodboldfaglighed og vedholdende arbejde, for at at få holdet godt klædt på. Der kan sparres med trænerne for 1. holdet. Derudover er der tilknyttet en ungetræner (16 år), der kan hjælpe til med opgaver omkring holdet, samt en målmandstræner, der træner flere børne- og ungdomsårgange.
Du kan læse mere om holdet her
Stillingen skal besættes snarest til opstart efter nærmere aftale, og senest til sommer.

 

Hvad kan vi tilbyde dig som træner:

  • En organisation med stor klubånd og fokus på sociale arrangementer
  • En trænerpakke med tøj og skattefri godtgørelse efter kvalificeringer og efter nærmere aftale.
  • C1 og C2-kursus eller vedligeholdelse af dine trænerkompetencer og faglig sparring med den sportslige ledelse

 

Hvad forventer vi os af dig som træner:

  • At du har interesse for og gerne erfaring med træning af børnespillere
  • At du tager dig af det praktiske på årgangene, ift. træning og kampafvikling (2-3 gange ugentligt) sammen med øvrige trænere
  • Er engageret i foreningslivet og klubbens udvikling
  • Giver plads til alle uanset niveau, har gode pædagogisk evner og skaber gunstige rammer for trivsel og udvikling hos spillerne
  • Har god dialog med spillere, forældre og andre ledere i klubben


For flere oplysninger eller spørgsmål, der ønskes afklaret, kontakt da:

Børne- og ungdomsformand Claus Caspersen, claus.caspersen@gmail.com, tlf. 28999090

 

Din ansøgning kan fremsendes på fcs@fcstorebaelt.dk med eventuel dokumentation for træneruddannelse

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.


De bedste fodboldhilsner,

FC Storebælt

Luk